Dagtilbud for de 0-6årige
Generelt
Daginstitutionen skal være et sted, hvor der er rummelighed, omsorg og læring gennem legen. Kun ved at tilbyde gode pædagogiske rammer får børnene mulighed for at udvikle sig til hele mennesker med sociale kompetencer.
Alle børn skal føle sig, trygge og velkomne, og der skal være et trygt miljø med mulighed for, at kunne være sig selv, være sammen med andre og at kunne tilbringe sin tid uden stress, støj og jag.
SF mener, at åbningstiderne i alle lokalområder skal være indrettet således, at også borgere med skæve arbejdstider, tilgodeses og tilbydes et godt offentligt dagtilbud.
Det pædagogiske personale skal frigøres fra rapporterings dokumentations og evalueringsarbejde, der ikke tjener det formål, at udvikle den pædagogiske praksis. Lovbestemt bureaukrati, afrapportering og dokumentationskrav skal i højere grad løses af områdeledelserne, pædagogiske konsulenter og dagplejeledelsen. Kun på den måde kan det pædagogiske personale i de enkelte institutioner og i dagplejen, få tid til at skabe en pædagogisk praksis for børnene. Børnene skal sikres, at der er et godt fysisk og psykisk børnemiljø.
Taksterne skal ikke stige mere end max. pris og lønfremskrivningerne og højest udgør 25 % af driftsudgifterne, der skal være god information om fripladsmuligheder og lukkedage og lukkeperioder afskaffes, men der skal være mulighed for at personalet kan afholde 1 max 2 pædagogiske dage om året.
Der skal være bedst mulig indflydelse for forældre og børn, samt et godt forældresamarbejde, og for børn med særlige behov, skal der ydes støtte og bistand og de nødvendige resurser skal tilføres.
For personalet skal der være tilstrækkelige resurser til uddannelse og efteruddannelse, så det pædagogiske personale i daginstitutioner og dagplejen har mulighed for at deltage i kompetence udviklende kurser/uddannelse. Dagtilbuddene i Høje-Taastrup kommune skal være en sund og god arbejdsplads for medarbejderne, og alle pædagogiske medarbejdere skal sikres indflydelse på eget arbejde gennem kommunens personalepolitik.
Daginstitutioner i Høje-Taastrup
Børnene skal trives i vores daginstitutioner, hvorfor de skal sikres mere plads.
Daginstitutionerne skal være sunde og gode arbejdspladser for medarbejderne, og for børnene skal det sikres, at der er et godt fysisk og psykisk børnemiljø. Der skal være det nødvendige antal pædagogisk personale i daginstitutionerne, således at dagtilbudslovens krav til pædagogiske mål og pædagogisk indhold, herunder krav til den pædagogiske læreplan kan overholdes.
SF går derfor ind for:
- At der sikres bedre plads til børnene. International forskning viser, at er der under 3m2 pr. barn i de rum hvor børnene færdes, hæmmes børnenes sprogudvikling og den sociale udvikling, og der skabes utryghed. Udover god plads i børnenes rum skal der tillægges plads til værksteder, fællesrum og personalefaciliteter. Bedre plads skal opnås ved, at man ikke nedlægger institutioner ved faldende børnetal på området, eller gennem udbygning når det er muligt.
- At børnegrupperne som princip ikke må være større end 10 børn i vuggestuer og småbørnsgrupper og 20 børn i børnehavegrupperne.
- At taksterne højest udgør 25 % af driftsudgifterne inklusiv de obligatoriske madordninger fra 2010.
- At madordningerne nu og efter 2010 er et sundt, økologisk og appetitvækkende måltid som er tilberedt i den enkelte daginstitution, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.
Dagplejen
Generelt
Børnene skal trives i dagplejen, og visitationen skal sikre at forældre, børn og dagplejer kommer til matche hinanden.
Dagplejen i Høje – Taastrup skal have en sådan kvalitet at dagtilbudslovens krav til pædagogiske mål og pædagogisk indhold, herunder krav til den pædagogiske læreplan kan overholdes. Dagplejen skal være et selvstændigt tilbud i Høje – Taastrup kommune.
SF går derfor ind for:
- At der højest visiteres 4 børn pr. dagplejer
- At der etableres 2 gæstedagplejehuse lokalt i kommunen
- At arbejds og lønforhold i dagplejen er af en sådan karakter, at det er attraktivt at være dagplejer i Høje – Taastrup kommune.
En skoleplan for fremtiden
SF ønsker to lærere i dansk og matematiktimerne fra 1. til og med 3. klasse
SF ønsker nye undervisningsmaterialer og mere IT i undervisningen
SF ønsker nye og nyrenoverede skoler
SF vil gøre folkeskolen i Høje-Taastrup kommune så god, at endnu flere forældre vælger denne, når deres børn skal i skole.
I Høje-Taastrup kommune går der over 5000 børn i folkeskolen, kommunen har 3 privatskoler hvor der går i alt ca. 1000 børn. Derudover går der også en del børn fra andre kommuner i privatskolerne.
I Danmark har vi en lang tradition for fri - og privatskoler - SF støtter denne tradition. Men privatskolerne skal også tage et socialt ansvar. SF mener, at det kommunale skolevæsen og privatskolerne bør kunne samarbejde, der bør indledes en dialog.
SF’s skolepolitik bygger på, at ethvert barn har ret til en god skolegang med fokus på såvel den personlige udvikling som de faglige kompetencer. Skolen og undervisningen skal indrettes efter børnenes behov. Ikke omvendt.
SF har en masse tanker og ideer, som vi er sikre på kan præge den fremtidige skole I Høje-Taastrup kommune. De følgende punkter er ikke prioriteret.
Kvalitet i undervisningen
1. Fornyelse af undervisningsmidler herunder en stor IT Satsning. IT rygsæk til børn, der har behov for den hjælp IT undervisning kan give som supplement, når børn har særlige behov. Flere Interaktive tavler i den almindelige klasseundervisning og større tilbud om digitale undervisningsmidler til erstatning af traditionelle undervisningsmidler. Midler til pædagogisk udviklingsarbejde. Udviklingsprojekterne kan med fordel foregå i et samarbejde mellem flere skoler.
2. Topkvalificerede lærere. Efteruddannelse af lærere skal forbedres, så lærerne styrkes fagligt og bliver bedre i stand til at variere undervisningsformerne, sammenkæde kreativitet, leg og læring, differentiere undervisningen, anvende IT i undervisningen og undervise elever med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde. Efteruddannelsesaktiviteterne skal planlægges, så det ikke går ud over sammenhængen i undervisningen.
3. Lærerne skal videreuddannes, så de bliver i stand til at påtage sig ledelsen i undervisningen, håndtere konflikter, forebygge mobning, skabe ro i klassen, fremme gensidig respekt og trivsel i skolen. Lærerne skal have kurser i konfliktløsning.
4. Lærerne skal i større grad specialiseres til hhv. indskoling, mellemtrinene og udskoling. I disse tre afdelinger af skolen, skal der arbejdes i team blandt lærerne. I de afdelinger indgår også vikardækning, som en del af skemaet. SF ønsker, at alle elever skal kunne læse og stave når de starter i 3.klasse.
5. Skolernes ledelse skal styrkes og professionaliseres, såvel pædagogisk, som administrativt, derfor skal en ny ledelsesstruktur på skolerne indføres. Skolelederne skal have tid, kompetence og de nødvendige ledelsesværktøjer til at lede og udvikle. Der skal udarbejdes evalueringsværktøjer, der er med til at sikre en ordentlig faglig kvalitet i folkeskolerne. SF støtter ikke de centrale tests, som er udarbejdet af Undervisningsministeriet. SF støtter lokale tests i fagene dansk, matematik, engelsk og naturfag. SF accepterer elevplaner, men det er vigtigt at der gives tid til lærerne så de kan lave elevplanerne.
6. Som supplement til skolernes anti-mobningspolitik skal der arbejdes med elevmæglings-projekter.
7. SF går ind for større skoledistrikter, så man bedre kan styrer elevtilgangen til de enkelte klasser og skoler. SF ønsker skoler, som mindst er 3 sporede - omkring 700 elever. Skolerne skal være opdelt med en indskoling, mellemtrin og overbygning. Hver afdeling har en afdelingsleder. De tre ledere styrer skolen sammen med skoleinspektøren. I ledelsestemaet indgår også lederen fra den tilknyttede SFO. SF ønsker profil skoler i overbygningen f.eks. en international skole med engelsk som hovedsprog. Idræt og naturfag kunne være andre emner for profil skoler.
8. Der skal også være særligt målrettede tilbud til dygtige elever.
9. Der findes et fælles elevråd for alle skolerne i HTK. 1- 2 gange om året afholdes der et skole byråds møde, hvor repræsentanter fra alle skoler dyster om penge til deres skoler. Projektet hedder “Demokrati i Børnehøjde”.
10. Gamle skolebygninger skal renovere, så der sikres ordentligt arbejdsmiljø for lærere og elever. Indretning, farvevalg, møblering, vedligeholdelse og renholdelse har stor betydning for trivsel og læring.
Forholdet mellem lærerne og skolen
11. SF ønsker særlige profilskoler i vores kommune. Vi ønsker to lærerordninger i 1 - 3 klasse i matematik og dansk. Lærerne skal specialisere sig i enten indskolingen, mellemskolen eller i overbygningen. Lærerne skal læse vikartimer, således at man kan dække hinanden ind ved planlagt fravær. Man er vikar på sit trin og kun der. Pædagoger og undervisnings assistenter skal
inddrages i skolens dagligdag.
Plads til alle
12. SF ønsker en jævn fordeling mellem indvandrerelever og oprindelige danske elever på alle kommunens skoler. SF accepterer det frie skolevalg, selvom det ikke er vores livret. På profilskolerne skal det være muligt for alle kommunens elever at søge en bestemt klasse.
13. Det er vigtigt, at alle børn skal kunne taler dansk, når de starter i Bh. klassen. Børn skal testes løbende, og børn med svage danskkundskaber skal tilbydes ekstra sprogstimulering. I Høje-Taastrup går en meget stor del af børnene i børnehave. SF vil arbejde for at alle børn både sprogligt og motorisk er parate til at starte i børnehaveklassen.
14. Skole- hjem samarbejdet skal opprioriteres, og den opsøgende indsats i forhold til forældre, der ikke deltager, skal styrkes.
15. SF ønsker, at eleverne skal kende danske samfundsforhold og dansk kultur - det er derfor vigtigt, at eleverne bliver gode til at tale og forstå dansk. I den nye globaliserede verden kommer man ikke langt uden at kunne et fremmed sprog, SF vil derfor opprioritere engelsk i folkeskolen.
Skolefritidsordninger i Høje-Taastrup
Skolefritidsordningen er en del af folkeskolen og et godt og forpligtigende samarbejde mellem skolens undervisningsdel og fritidsordningen i skolen, vil kunne bidrage til både at udvikle børnenes faglige færdigheder og deres øvrige styrker. Derfor skal det pædagogiske personale i SFO, fortsat kunne udføre assisterende opgaver i skolens undervisningsdel.
For børnene skal det sikres, at der er et godt fysisk og psykisk børnemiljø. Der skal være det nødvendige antal pædagogisk personale i SFO, således at folkeskolelovens krav til pædagogiske mål og pædagogisk indhold, herunder krav til mål og indholdsbeskrivelsen for SFO kan overholdes. Det er endvidere SFs opfattelse, at man skal være varsom med at udvide undervisningstiden på bekostning af fritiden i fritidsordningen og fritiden uden for skolen. Udgangspunktet er, at børn skal have mulighed for frirum både i og uden for skolen.
SF vil derfor arbejde for:
- At sikre tilstrækkelige resurser til uddannelse og efteruddannelse, så det pædagogiske personale har mulighed for at dygtiggøre sig.
- At SFOen fortsat skal bidrage væsentligt til opfyldelse af folkeskolens formål
- At der sikres den enkelte SFO – selvstændige lokaler både udendørs og indendørs
- At den enkelte SFO har et selvstændigt budget
- At forældrene til børn i SFO sikres maksimal indflydelse på skolefritidsordningens virksomhed
Fritid og kultur
Generelt
Børn og voksne skal have mulighed for at opleve et varieret og inspirerende kulturliv, både som tilskuer og som deltagere.
SF ønsker en kultur, der ud fra grundlæggende demokratiske og humanistiske værdier bidrager til menneskers selverkendelse og selvudvikling.
Idrætten er en naturlig og stor del af kulturlivet, og den professionelle idræt har fået en stor underholdningsværdi for mange mennesker.
Foreningsidrætten skal til stadighed tilføres ressourcer, så udøvere og de mange frivillige ledere kan fungere som en platform for et øget kulturelt og idrætsligt demokrati.
Kultur - fritid - idræt i Høje-Taastrup
Høje-Taastrup Kommune er kendetegnet ved at være sammensat af et antal mindre samfund, der i en vis udstrækning fungerer uafhængigt af hinanden, og hver for sig opfatter sig som selvstændige enheder med et tilhørsforhold til lokalsamfundet.
For at understøtte det lokale kulturliv er Hedehuset, Medborgerhuset og Kulturcenteret vigtige parter i samarbejdet mellem det lokale fritids- og kulturliv og kommunen. Derfor skal kommunen støtte de tre medborgerhuse og fremtidssikre en kulturel udvikling. Kulturugen (Kultouren) er i den forbindelse også en vigtig samarbejdspartner for at skabe kultur for kommunens borgere
Et fælles tilhørsforhold for alle borgere til kommunen må etableres gennem et langsigtet arbejde, som i første omgang dels styrker det lokale tilhørsforhold, dels får klarlagt et behov, der ikke umiddelbart kan opfyldes i de enkelte lokalsamfund.
Kroppedalmuseet med lokalhistorisk arkivet Blåkildegård understøtter vigtigheden af, at lokalområdets lokalhistoriske viden og en udvidelse af Kroppedal museet skal ske i et samarbejde med omliggende kommuner.
Teater Hedelands årlige opsætninger af opera og mulighederne for at bruge den nye scene i Hedelands Amfiteater skal fremmes for at skabe gode kulturelle oplevelser i det skønne Hedeland for borgerne, men også for at gøre området kendt uden for byen.
Taastrup Teater er med sin flotte renovering i stand til at bidrage byen med både populær og nydannende teater og musicals. Det skal fortsat udvikles.
SF støtter 3 store biblioteker i Hedehusene, Høje-Taastrup og i Domhuset på Taastrup Hovedgade.
Disse tre store afdelinger skal være veludrustet med masser af bøger, CD’ere, DVD film og PC’ere med internet og i alle henseende være meget moderne. Verden kommer tættere på, derfor skal der også findes materialer på flere fremmed sprog. På disse biblioteker skal kunne afholdes foredrag og andre arrangementer for børn og voksne.
De små biblioteker kan måske bibeholdes, men muligheden for en bogbus kan overvejes.
Inden for idrætten vil SF tilsvarende satse på at have lokale anlæg til dyrkning af de populæreste idrætsgrene på motionsplan suppleret med enkelte anlæg til idrætsudøvelse på konkurrenceniveau et enkelt sted i kommunen, ligesom der enkelte steder i kommunen skal etableres anlæg til de lidt mere specielle idrætsgrene så som skateboard og rulleskøjtepark.
De unges muligheder for at høre musik findes i dag ikke i Høje-Taastrup kommune. SF finder det vigtigt, at der etableres et musiksted som kan opfylde dette behov.
SF går derfor ind for:
- At der etableres lokale “kultursteder” f.eks. i forbindelse med en lokal skole.
- At få undersøgt de geografiske, økonomiske, trafikale mm. Betingelser for at etablerer enkelte mere konkurrenceorienterede anlæg et sted i kommunen som f.eks. En svømmehal med 50meters baner.
- At der etableres en koncertscene for de unge, enten i Taastrup Teater, på en skole eller i andre lokaler hvor tidens musik kan blive opført.
- At der skal etableres et spillested i Høje-Taastrup kommune, hvor de unge kan høre og spille musik.
- At der etableres en skateboard og rulleskøjte park
Ungdomspolitik
Generelt
På alle folkeskoler findes elevråd, men det er SF’s opfattelse, at disse elevråd ikke har voldsomt meget at arbejde med. De voksne på skolerne bruger ikke elevrådene til at fortælle eleverne om deres demokratiske muligheder. Det er vigtigt at de unge bliver taget alvorligt. Det er vigtigt, at der i Høje-Taastrup kommune er plads til alle aldersgrupper og etniske grupper. Der skal være muligheder også for dem, som ikke vil dyrke idræt.
SF går derfor ind for:
- At fælleselevrådet skal have høringsret overfor spørgsmål, som byrådet arbejder med på skoleområdet. Elevrådene skal også deltage aktivt i ”Demokrati i Børnehøjde”.
- At valgretsalderen skal nedsættes til 16 år, fordi vi mener, at man på den måde tager de unge alvorligt.
At der etableres et ungdomsråd, som består af unge fra forskellige grupper f.eks. fra elevrådene, gymnasiet, idrætsforeningerne m.m.
- At ungdomsrådet skal have nogle økonomiske midler, som de frit kan råde over for at kunne etablere aktiviteter for de unge i Kommunen.
- At der skal etableres et spillested og øvelokaler i Høje-Taastrup kommune, hvor de unge kan høre og spille musik.
Arbejdsmarkedet
Generelt
Arbejdsløsheden er stadig et af de største menneskelige problemer i vort samfund, og tilrettelæggelsen af en aktiv erhvervspolitik i lokalområdet bør derfor prioriteres højt. SF vil støtte alle initiativer, der kan medvirke til oprettelse af varige arbejdspladser, som beskytter det ydre såvel som det indre miljø, og som har til formål at mindske de menneskelige og sociale skader, som arbejdsløsheden forårsager.
Initiativer til at få flere ledige i arbejde skal være til gavn for de ledige, og ikke bare en skjult virksomhedsstøtte.
Ledige skal sikres ret til uddannelse og opkvalificering. Rettidighed og afklaring af den ledige skal overholdes. Syge på sygedagpenge skal sikres hurtig afklaring eller revalidering. En hurtig diagnose af sygdommen/ lidelsen skal sikre en hurtig behandling. Den rigtige og hurtige behandling sikrer ofte hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet, men hvis sygdommen er invaliderende skal førtidspension gives inden sygedagpenge retten ophører.
SF mener, at rigtige stillinger er bedre end beskæftigelsesforanstaltninger, både for samfundet og for de ledige. Der skal derfor skabes nye arbejdspladser, ikke mindst inden for områder som vedvarende energi, miljøteknologi og energibesparelser.
Arbejdsmarked og kontanthjælpsmodtagere i Høje-Taastrup
SF vil sikre, at alle modtager grundig erhvervsorientering, f.eks. gennem skolernes erhvervsorientering, om de uddannelsesmuligheder, der findes. Der skal sikres fornuftige uddannelses- og beskæftigelsesforanstaltninger for dem, der har vanskeligt ved at komme i gang med en uddannelse eller med at skaffe sig et job.
Kontanthjælpsmodtagere og andre, der mere eller mindre ufrivilligt er uden for arbejdsmarkedet, skal fortsat have mulighed for at deltage i forskellige tilbud såsom højskoleophold, frivilligt ulandsarbejde, foreningsarbejde og kulturelle aktiviteter. SF går ind for fuld vikardækning i forbindelse med uddannelse af de ansatte på arbejdsmarkedet.
Kommunen skal søge et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv, jobcentret, fagbevægelsen og øvrige relevante samarbejdspartnere. Kvaliteten af visiteringen af kontanthjælpsmodtagere skal øges. Der skal klart skelnes mellem borgere, der har ledighed som eneste sociale problem, og borgere, som har andre problemer ud over ledighed. I tilknytning til vejledningsforløbet skal ledige med store sociale eller menneskelige problemer tilbydes individuelt tilpassede forløb til afhjælpning af disse problemer, uden at tillægges særskilt betydning i forbindelse med vurdering af den lediges rådighed.
Jobcentret skal sikre det nødvendige antal optræningspladser i offentligt og privat regi. Der skal være klare regler for kriterierne for løntilskud til private virksomheder og virksomhedspraktikordninger. Alle løntilskud skal anvendes til at sikre en opkvalificering af arbejdsmarkedet. Løntilskud til private virksomheder skal kun gives ved ansættelse af borgere med nedsat erhvervsevne. Revalidering skal anvendes aktivt.
Udlicitering
Som generel strategi for at spare penge må udlicitering af kommunale opgaver anses for at være en falliterklæring. Ved at udlicitere opgiver den kommunale sektor selv at løse opgaven med at levere en ordentlig service til en ordentlig pris. Den kommunale sektor skal altid have for øje, at udlicitering kan medføre tab af knowhow og i værste fald åbne for privat monopoldannelse. Det er SF´s politik, at velfærdssamfundets kerneydelser ikke skal varetages på profitgivende vilkår. Udlicitering af offentlige, omsorgsbetonede opgaver fører til dårligere kvalitet, fordi den faglige etik - virksomhedskulturen - i disse opgaver er uforenelig med de private virksomheders profithensyn. SF afviser altså udlicitering af velfærdssamfundets kerneydelser. Stat, regioner og kommuner skal selv stå for driften af de “bløde områder”. Til “bløde områder” hører først og fremmest alle omsorgsopgaver: Hele ældreområdet (inklusive hjemmepleje og hjemmehjælp), daginstitutionsområdet, folkeskolen, m.v.
SF giver aktiv modstand mod enhver udlicitering, hvor arbejdsmiljøet risikerer forringelser. Det er nødvendigt. Vi kræver ved hver privatisering kommunen går i gang med, at overenskomstforholdene skal bevares i hele perioden, hvis kommunen privatiserer kommunale opgaver. Vi kan ikke acceptere dårligere forhold for vores ansatte. Regeringen forlanger, at kommunerne skal afprøve udlicitering af kommunale opgaver. Vi siger fra. Vi kender resultaterne fra de borgerliges forsøg på at privatisere rengøringen i kommunale institutioner i Hedehusene. Det betød markant dårligere arbejdsforhold for personalet. De blev syge. Det vil vi ikke se igen.
Personalepolitik:
For SF er kommunalt demokrati og effektivitet ikke kun vigtigt i forhold til borgerne, men også i forhold til personalet.
Medarbejdere skal have betingelser, der giver dem mulighed for individuelt såvel som kollektivt at udvikle kompetencer og have indflydelse på egen arbejdssituation og selvudfoldelse. Der skal derfor være en flad ledelsesstruktur. Bureaukratiet og hierarkiet skal minimeres. Færre top - og mellemledere giver større fleksibilitet i organisationen og mulighed for større indflydelse og ansvar for den enkelte medarbejder. Medarbejderne skal have konkrete rettigheder vedrørende oplysninger om økonomiske nøgletal, politiske mål, arbejdsmiljø osv. og være aktive medspillere i udviklingen af den kommunale organisation.
Vi skal fastholde vores personale med gode personaleordninger, og vi vil lave fastholdelsesstrategier over for de grupper af personale, vi i fremtiden får mangel på til pleje, pasning, omsorg og uddannelse af vores borgere i kommunen.
SF har tillid til de ansatte i kommunen og vil arbejde for at få fjernet mange af de kontrol- og testopgaver, den borgerlige regering har tvunget ned over kommunens arbejdspladser. Det stjæler de ansattes tid fra omsorg og velfærd til kontrolopgaver. Vi vil have afbureaukratiseret.
De kommunale arbejdspladser skal sikre mangfoldighed ved ansættelser. Mennesker med en anden etnicitet end dansk, handicappede, borgere i fleksjob og borgere i revalidering skal være en del af den kommunale arbejdsplads.
SF går derfor ind for:
- At alle borgere sikres en professionel og etisk støtte og vejledning, når de henvender sig om bistand og job
- At ledige får den opkvalificering og uddannelse der er nødvendig for at vende tilbage til arbejdsmarkedet
- At ledige og borgere på sygedagpenge får hurtig og kompetent sagsbehandling
- At dialogen mellem samarbejdspartnere skal udbygges via årlige møder i kommunalt regi.
- At befolkningssammensætningen skal afspejles i antallet af de offentlige ansatte.
- At samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv udbygges, med det formål at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere.
- At Erhvervsrådet skal bidrage til at gøre virksomhederne opmærksomme på deres sociale ansvar i forhold til arbejdsløshedsproblematikken.
- At udlicitering af kommunale opgaver i videst mulig omfang undgås.
- At Erhvervsrådet bliver en aktiv medspiller ved etablering af varige arbejdspladser og uddannelsespladser for folk af en anden etnisk herkomst.
Ældre
SF ønsker flere hænder til at hjælpe de ældre, der ikke længere selv kan klare sig.
De ældre medborgere har bygget vort samfund op. Det er dem, der har skabt det velfærdssamfund, som vi alle er stolte af. De skal have en meningsfyldt og velfungerende alderdom.
Vore ældre borgere skal have reelle valgmuligheder. Det gælder alle områder. Og uanset hvad de ældre borgere vælger eller har behov for, skal der være den fornødne støtte og vejledning.
SF mener, at de ældre skal ydes den praktiske bistand, der er behov for, og at hjælp til rengøring skal tilbydes som minimum én gang om ugen.
Der bliver stillet større og større krav til, hvilken hjælp og støtte der skal ydes fra kommunens side, men kommunen bør altid føle sig forpligtet til at sørge for, at både den praktiske og personlige bistand, der ydes, fungerer.
Der skal i kommunen sikres et varieret tilbud af bomuligheder for de ældre medborgere. Ønsker man at forblive længst muligt i sit eget hjem, skal dette understøttes. Vil man flytte til et ældrekollektiv, en ældrebolig eller på plejehjem, skal disse boliger etableres, så de er reelle tilbud til alle ældre borgere. Garantien på max. 2 måneders ventetid til et plejehjem skal gælde, uanset om den ældre ønsker at bo på et bestemt plejehjem i kommunen.
SF vil arbejde for og tage initiativ til, at den ældre medborger så vidt muligt modtager hjemmehjælp af den samme person ved hvert besøg. SF vil medvirke til, at der ansættes det antal social- og sundhedsassistenter, der er behov for - også i ferieperioder.
SF går derfor ind for:
- At hjemmehjælpen altid planlægges sådan, at der sikres mest mulig tid hos pensionisten.
- At etablere årlige samarbejdsmøder mellem involverede parter.
- At der udarbejdes etiske retningslinier på området.
- At der skal bygges det nødvendige antal plejehjemspladser.
- At der skal etableres flere almennyttige seniorbofællesskaber, så denne boform også kan blive et reelt tilbud til folk med almindelige pensioner og indkomster.
- At der bygges plejeboliger, som også i sin indretning og service tager hensyn til ældre af anden etnicitet end dansk.
Borgerservice og administration
Ligesom vi ønsker åbne og gennemskuelige forhold for de ansatte i kommunen, ønsker vi størst mulig åbenhed fra kommunens administration over for de enkelte borgere.
SF ønsker, at borgerne i kommunen sikres en professionel og kundevenlig service i alle kommunens forhold og kontakt med borgerne.
Enhver borger bør have sikkerhed for, at vedkommende får en god og uvildig rådgivning. Hvis borgerne er i tvivl og usikre, skal de have hjælp fra kommunens borgerrådgiver, der også kan tage sig af evt. klager over kontakt med kommunens administration.
Endvidere foretager borgerrådgiveren løbende undersøgelser af, hvorledes kommunens administration til enhver tid udfører arbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning og regler.
SF går derfor ind for:
- Bedre, professionel og kundevenlig service i kommunens kontakt med borgerne
By, bolig og kvartersudvikling
Generelt
SF ønsker at fremme en boligudvikling, der sikrer, at folk ikke føler, at de er nødt til at flytte for at få opfyldt deres behov for plads eller udfoldelse. Borgerne skal have større indflydelse på lokalplanerne.
SF ønsker, at boligområderne bliver udformet så fleksible, at de kan udvikle sig i takt med beboernes forskellige behov for plads eller udfoldelse i løbet af en livscyklus fra ung til familie med børn til ældre. SF ønsker, at boligområderne rummer de nødvendige faciliteter for et godt miljø, såsom daginstitutioner, skoler og fritidstilbud, som medtænker de boligsociale aspekter og ikke blot de kortsigtede økonomiske. SF ønsker, at der bygges almennyttige boliger, som er til at betale. SF ønsker også boliger for ”singler”, den lille familie og unge. Samtidigt skal kommunen ved alle fremtidige by - og lokalplaner, samt hvor den står som grundsælger, stille krav om optimale løsninger med hensyn til energiforbrug, spildevandsafledning og miljøforhold. SF går ind for en fornuftig blanding af leje, andel og ejer boliger.
I SF mener vi, at det er byrådets ansvar at sikre, at der er gode boliger til alle, uanset alder og social status. Boligbyggeriet skal ikke kun styres af private interesser. Der skal være gode kvalitetsboliger til såvel unge og ældre samt andre, der ikke har råd til at investere i ejerboliger.
SF går derfor ind for:
- At der bygges ungdomsboliger og kollegium.
- At der bygges ældrevenlige boliger i lokalområderne.
- At støtte muligheder for, at der kan etableres kollektive bebyggelser som f.eks. “Oldekoller”. Disse bør også kunne etableres som lejeboliger.
- At bymiljøet forskønnes via en mere diskret butiksskiltning.
- At der i Gammelsø etableres både leje, andels og ejerboliger til såvel familier som enlige.
- At grundejerforeninger, afdelingsbestyrelser o.a. får indflydelse på forslag til forbedringer og fornyelser.
- SF ønsker Taastrup Hovedgade lavet om til gågade fra Parkvej til Gasværksvej.
Veje, grønne områder og miljø i Høje-Taastrup
Høje-Taastrup er nu blevet en klimakommune og det forpligter.
Kommunens samlede virksomhed skal miljøstyres gennem en udstrakt miljøvurdering. Kommunens institutioner, inkl. Rådhusets kantine, skal omlægges til produktion/forbrug baseret på sunde og økologiske fødevarer.
Kommunens ressourceforbrug ved el, vand og varme, affaldshåndtering, brug af pesticider, biltransport skal opgøres mindst hvert andet år i sammenlignelige talstørrelser for at understøtte en grøn politik. Lokale initiativer til ressourcebesparelser skal understøttes. Aktive borgere, der vil fremme Agenda 21 processen, må ikke gå forgæves til rådhuset. Kommunens politik må være: Hvordan støtter og opmuntrer vi borgernes egne bæredygtige initiativer - modsat hvordan får vi hurtigst muligt kontrol over initiativerne. Lokalkompostering af det organiske affald er et helt oplagt område, hvor mange borgere vil kunne tage del i forbedringen af miljøet. Kommunen bør gå aktivt ind og sikre, at borgerne selv komposterer deres have- og køkkenaffald.
Det lokale erhvervsliv bør opmuntres til at stille skarpt på en mere bæredygtig håndtering af deres energi og vand- forbrug samt kemisk affald.
Den kollektive trafik skal generelt styrkes, og yderområderne i kommunen skal prioriteres højt i forbindelse hermed.
Billetpriserne skal sættes ned og en billetpris på 10 kr. for kørsel i 2 zoner må være passende.
SF går derfor ind for:
- At der afsættes en årlig pulje, hvorfra enhver borger vil kunne søge økonomisk støtte til lokale initiativer.
- At cykelsti og gangsti nettet udbygges, så hele kommunen kan nås sikkert på cykel eller til fods.
- At der i kommunen udarbejdes en tidssvarende cykelvejviser.
- At der etableres cykelstativer ved busholdepladser.
- At skoletrafikken og sikkerhed i boligområder sikres ved yderligere etablering af stilleveje.
- At borgernes medfinansiering af stilleveje opmuntres ved en fifty-fifty ordning, således at kommunen betaler halvdelen.
- At kommunen fremmer og støtter alle forsøg på Delebils ordninger - også inden for handicapområdet.
- At kommunen indstifter en Miljøpris.
- At de grønne regnskaber skal udarbejdes mindst hvert 2. år.
- At der sikres en bedre vedligeholdelse af kloakledningsnettet inkl. Overtagelse af vedligeholdelsen af private stikledninger.
- At få en langt bedre affaldsbehandling og støtte tiltag blandt private bedre.
- At yde støtte til recirkulation af regnvand.
- At fremme brugen af ny miljøteknologi ved nybyggeri.
- At der på VEGA’s grund (Eller i Hedehusene Vest) etableres Taastrup Miljøpark, som skal brænde affald fra hele Københavns området. Varmen kan derefter føres direkte til fjernvarmenettet. Taastrup Miljøpark skal også være et genbrugscenter. Miljøparken kan kun etableres hvis der etableres tilkørselsforhold direkte fra motorvejen. Lastbilerne skal bruge bestemte ruter.
- At der etableres et kæmpe solvarmeanlæg i området mellem Høje-Taastrup og Hedehusene.
Gade og veje i byområder
- At Taastrup Hovedgade helt eller delvist omdannes til en gågade
- At der etableres en omfartsvej ved Sengeløse, så den gennemgående trafik kan undgås.
- At der etableres en tværvej mellem Brandhøjgårdsvej og Sydvej
Økonomi
Generelt
SF mener overordnet, at de med de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Altså, at øgede udgifter mest rimeligt betales af de, som har bedst råd. Det være sig personer som virksomheder.
Desuden mener SF, at øgede udgifter til forskellige former for forebyggende foranstaltninger i kraft af netop det forebyggende element ikke nødvendigvis totalt set vil give øgede udgifter. En forebyggelse skulle gerne give færre udgifter både direkte økonomisk og indirekte i form af færre menneskelige omkostninger.
Økonomi i Høje-Taastrup
SF vil arbejde for en synliggørelse af omkostningerne ved de forskellige dele af den kommunale service, så det bliver tydeligere, hvad evt. alternativer koster.
SF vil hæve grundskylden frem for personskatten, såfremt en stigning i skatteudviklingen er nødvendig for at sikre en rimelig og god kommunal service.
SF vil arbejde på at få de grønne afgifter omlagt sådan, at der bliver indbygget en art progression.
Det er ikke SF politik at øge de kommunale indtægter ved at sætte taksterne for de kommunale serviceydelser op med mere end max. den almindelige pris og lønfremskrivelse.
SF og de økonomiske aftaler mellem kommunerne og staten
SF ønsker at styrke det kommunale selvstyre, justere aftalesystemet mellem regeringen og kommunerne og forbedre de økonomiske vilkår i kommunerne.
Kommunerne skal sikres et øget økonomisk råderum samt mulighed for en bedre og mere fleksibel planlægning, end de har i dag. SF har tillid til, at kommunerne er ansvarlige nok til at kunne foretage en mere langsigtet planlægning med de muligheder - men også den risiko, det medfører for den enkelte kommune. Det kræver en reform af det nuværende aftalesystem. Til gengæld skal kommunerne prioritere og disponere under hensyntagen til den overordnede samfundsøkonomiske udvikling.
SF vil arbejde med at reformere aftalesystemet ud fra følgende målsætninger:
Kommunerne skal samlet set, men også hver især kunne yde den service, som befolkningen ønsker og har krav på
SF mener, der er behov for, at kommunerne i de kommende år samlet set tilføres ekstra ressourcer.
Kommunerne skal kunne planlægge flerårigt og disponere over økonomiske rammer for mere end et år af gangen
SF går derfor ind for:
- At kommunerne får mulighed for at foretage en mere effektiv langtidsplanlægning og økonomistyring. Derfor skal der indgås flerårige aftaler mellem regeringen og kommunerne for både serviceudgifter og anlægsinvesteringerne.
- At man, modsat den aftale der er indgået omkring anlægsinvesteringer i økonomiaftalen for 2009, giver kommunerne mulighed for at overføre de afsatte midler i den flerårige aftale fra år til år
- At give kommunerne mest muligt selvbestemmelse. For at sikre en fortsat styring af kommunernes samlede økonomi er der dog behov for nogle restriktioner i forhold til overførslerne fra år til år. I et givet år kan der f.eks. være et krav om, at kommunerne kun kan anvende 1 pct. af deres serviceudgifter og 25 pct. af anlægsinvesteringerne fra næste års økonomiske ramme. Andre år vil der være ubegrænset overførsel af midler til kommende år.
Kommunerne er en vigtig del af den samlede samfundsøkonomi. Derfor skal kommunerne tilrettelægge deres økonomi under hensyntagen til den overordnede samfundsøkonomiske udvikling
Det betyder:
- At regeringen skal kunne sikre de aktuelle finanspolitiske behov til gavn for samfundsøkonomien. Derfor skal regeringen fortsat kunne styre kommunernes udgifter, og der skal være nogle fastlagte rammer for den kommunale økonomi i de flerårige aftaler
- At den faseopdelte budgetlægning skal justeres og demokratiseres
SF vil sikre styring af kommunernes samlede økonomi. Derfor skal der også fremover være klare mål for de samlede udgifter og indtægter i kommunerne i de økonomiske aftaler.
Dette kræver, at kommunerne kollektivt overholder de økonomiske rammer i en flerårig aftale med regeringen - både samlet set, men også i forhold til forbruget inden for de enkelte år i aftalen. Aftalesystemet skal derfor på linje med overenskomstsystemet på arbejdsmarkedet have en forpligtende karakter, så man undgår overtrædelser af aftalerne og sikrer, at alle kommuner arbejder inden for de udstukne rammer. Afhængigt af konjunktursituationen ses der bort fra mindre overtrædelser.
Den faseopdelte budgetlægning, hvor repræsentanter fra alle kommuner mødes før og midt i budgetlægningen, er et godt udgangspunkt for en sikring af de økonomiske rammer. Budgetlægningen skal dog justeres, så man hverken risikerer overbud fra starten eller undervejs, som tilfældet var i 2008. Ændringerne skal i stedet være baseret på politiske mandater fra de enkelte kommunalbestyrelser.
Der er behov for et mere demokratisk aftalesystem, som sikrer en reel forhandling mellem parterne om kommunernes økonomi. Det fordrer bl.a., at magtforholdet mellem parterne er mere lige.
Det ville bl.a. kunne forbedre forhandlingerne, hvis der blev etableret et system med en forligsmand, der kunne sikre en reel ligestilling af parternes krav og ønsker under forhandlingerne. Regeringen og Folketinget vil i lighed med indgåelse af overenskomster på det private arbejdsmarked stadig have mulighed for at diktere et andet resultat. Men med et mere etableret aftalesystem med en udpeget forligsmand ville der alt andet lige være større politiske omkostninger ved ikke at følge en forligsmands anbefalinger.
Dette system kunne samtidig udvides med et system med en kommunal urafstemning blandt alle 98 kommuner, således at det ikke kun blev KL’s bestyrelse, der kom til at tage endelig stilling til en indgået aftale. Dette ville samtidig ansvarliggøre de enkelte kommuner og på den måde skabe større medejerskab til en aftale.
Dette medejerskab vil også blive styrket, hvis alle politiske partier og lister i kommunerne blev inddraget tidligt i forhandlingerne. Derfor skal det være KL’s repræsentantskab med alle borgmestre og partier repræsenteret, der i samarbejde med KL’s bestyrelse bliver omdrejningspunktet i den faseopdelte budgetlægning. I modsætning til nu, hvor bestyrelsen kun inddrager kommunerne på såkaldte borgmestermøder, hvor borgmestrene ofte mangler et politisk mandat fra deres egne kommunalbestyrelser.
